Lone Brothers MC

Harley Tour - Laos - 20 101 - Del 4

Dag 18

Om 450 km til Vang Vieng Thakhek

Dette har lød som en hyggelig dag. 450 km ud af meget, men jeg vidste vejene og deres tilstand. Derfor bør være at skabe løst i 6 timer.

Veludhvilet, indtil omkring 9:00 om morgenen. pass fra Steve og hans bande og slap kun passerer over Vientiane, byen derefter til venstre (lyver eller i dette tilfælde højre), 12 km fra byen indgangen, er der en bypass vej til mig direkte til S 13, og derefter tage dig til Thakhek.

Aussie Steve og hans bande

Easy. Så langt så godt!

80 km er mere for mig så som lyset fra scooter. En skrue og den anden var fra en meget, meget løs. Nå, raise midt i Laos søn imperialistiske tomme tråd skruer, der vil være sjovt.

Nu må jeg være rent til Vientiane, som er en omvej, men jeg havde set i løbet af mit tidligere besøg en Land Rover forretning, så der er stadig håb. Så om 90 km så langsomt som muligt og unødvendige stød undgå at Vientiane. Selv om jeg har en Land Rover set repræsentation, men vidste den bedste vilje ikke hvor. Kunne virkelig kun så et eller andet sted omkring den syriske pensionatet omkring 2:00, var jeg ellers aldrig rigtig været meget borte.

Efter en time aimless vandre i byen har jeg endelig fundet det dengang, og de kunne ikke hjælpe mig selvfølgelig. Men hun vidste af en lille motorcykel butik i nærheden, og havde min måde.

Der er en lille Werkstaette og sådan en dejlig laotiske, der taler ikke et ord engelsk, men det hele er set og tavst foran min scooter.

Den brudte skruen er stadig i tråd og skal rausoperiert først. Knallert nedrive og fjerne de Gabelbruecke, svejsningen en lille smule af den gamle skrue og løst rausdrehen, alt går en flash. Så igen skruning det hele sammen, ikke noget problem, har han gjort ratzfatz.

Så prøvede vi at skrue lyset hovedet igen, men da problemet begyndte. Han havde skruer men mm tråd, og det passer bare ikke eksisterer.

Men også fordi han ved Rådet, sidder på sin scooter og forsvandt.

Ikke 5 minutter senere er han tilbage og har to gamle rustne skruer det .... Fit, jeg kunne lide ham ville blive droppet af halsen.

Så alt og samle dem klar. Super og i midten af Laos. Og prisfastsættelse:

Legendary USD 5 - (eller 40.000 Kip). Da jeg ikke vidste der, at det trak stikket på forgaffel har strippet og gav mig den røde tråd i Gabelbruecke brudt, jeg giver ham 50.000 og er helt tilfreds.

Nu er det 3:15 og jeg sidder i Vientiane, en by, som jeg har absolut intet ønske om.

Igen, vel vidende bedre, jeg sidder ned på scooter og duese kvit Thakhek retning.

Sikke en lort idé, som nu var igen. Men hvad fanden, jeg overlevede Habs.

Nemlig 6:30 Bedre blive mørkt og jeg er stadig 100 km fra Thakhek.

Nu ved jeg hvorfor og var på Lao veje i løbet af dagen, så lidt trafik. Alle lastbiler, store busser, i virkeligheden alle er nødt til at bære det punkt, som kun tilladt 7:00 om aftenen på vejen, og de er derefter alle. Og de synes alle at have aftalt at mødes med mig og gå og skjule mig selv, lige i øjet. Jeg er bevægelige dele eller kun har en 5 km / t og i den absolutte fører blind. 50 km videre derfra gudskelov det begynder at regne, og endda gødning er perfekt. Regndråber på mine briller og lastbil lys fordreje hele udefinerbare look i noget. Jeg føler min ganghastighed langs vejene. Pludselig var jeg ikke længere af modkørende lastbil geblended, er det som ville være pludselig lys. Nu helt på bremserne og stop. Siden kører. Ikke ½ meter foran mig, en sort ko på tværs af vejen Jeg ville aldrig have set kvæg, når de ikke på kort sigt, vil lyset af lastbilen har skjult. Wow, det var tæt på. Hvad fanden skal jeg fortsætte, da der intet mere de sidste 50 km til Thakhek, ingen landsby og ingen kro.

Jeg gør det, men så på et tidspunkt, uden større problemer, men at jeg bare fik så meget tid tilbage før tiden, hvilket jeg bittert fortryde.

Thakhek selv er egentlig ikke værd at nævne. Sandsynligvis den mest beskidte by jeg har set Laos og en eller anden grund er de dyreste. Her er alt koster dobbelt så meget som andre steder i Laos. Det en eller anden måde synes så godt et udgangspunkt for mange turister til byens attraktioner. Jungle trekking, kajak, klatring, grotter, vandfald ture, elefanter osv. .... Her er en masse at byde på, og er derfor ziehmlich få turister i byen, og alle vil være undtaget.

Dag 19

50 km i, omkring, omkring og gennem Thakhek.

Jeg kan godt lide det her, men ikke specielt, men det regner hele formiddagen, og jeg kan ikke rigtig fortsætte i dette vejr. Hvad fanden, det Guest House, at jeg havde fundet den Thakhek Travel Lodge, men også ret dyrt for det, de tilbyder (i forhold til de øvrige pladser, hvor jeg var før), men ellers virkelig tålelig. Nå, som jeg sætter mig ned dengang, og er ikke så eigentlch gleucklich om det. Da jeg har nu endelig tid for mig at tage sig af min hobby. Jeg indsamler nummerplader, og hvis det er muligt, så er jeg på udkig efter en i hvert land, hvor jeg er. Da Thakhek faktisk som en stor affald bunke ausssieht den mulighed, at selv en eller to brækkede bil i hele skrot det er. Here we go, jeg atter knallert og klapren fra alle sidegader i landsbyen, og find så en gammel losseplads, hvor de skæres op gamle biler. Numrene er alle off, og jeg vil bare holde ud til at finde på grund af en blikkenslager kaldte mig tilbage og peger på en gammel zerdeppertes scooter, er der et tal til det. Kan stå på dags dato, kan jeg næppe tro. En gammel side helt kaput og tilsyneladende er, at ting var år i snavs og derefter tilbage på det 03-08-10! Utroligt, i dag er det tredje Aug, 2010, at jeg skal have. Som det vil blive drøftet seriøst, og at USD 2,75 jeg skal op til mig så denne indikator. Abgeflext og vidunderligt. Stipendiaten vil også blive set lig med kaste min Harley og runterflexen mit nummer. Han synes at være af den opfattelse, at jeg ønskede at ændre numrene. Jeg forsvarer min knallert og formår at gøre det i den stand det er i den. Jeg sætter en af de gamle nummer og lade nogle få laoter hjælpeløs ... .... Touri hvad det var ved at gå???

Hvad et fund! Datoen passer.

Dag 20

Ca. 500 km af Thakhek Kong til Island (4000 øer), så ca 30 km før grænsen til Cambodja.

Komfortabel soveplads er malet, 6,30 og ud igen knallert. S 13 langs omvej over Saravanh Jeg forlader ud, og jeg vil gøre det nemt for omkring 7 timer for at de steder, hvor Bootanlege tage "færge" på hovedøen (Kong Island) af de 4.000 øer i Mekong. Så jeg fat i min scooter nu, men at sammensætte sådan en båd og overlade mig til vandet i Mekong.

Ikke meget troværdig, men det svæver.

At man i stævnen af en båd, grøntsager og urter vokser fra gulvet Stigninger min tillid til hele fartøjet ikke rigtig. Men da vi allerede sat det nu er for sent at ændre min mening på en gang.

Urtehave om bord!

Kong er virkelig helt rart, men ikke rigtig spektakulær. Jeg mener, som mand vil nu fortsætte på de mindre øer, er der i dynger i Mekong downstream spredt overalt. Da tilsyneladende nødt til at være overalt kroer og barer på alle rimeligt tilgængelige øer. Backpackers jeg møder elsker idylliske skønhed og de små øer. Parterne synes at være til stede hver nat og fejre den afslappede ø liv har gjort for dem.

Da jeg hinkann intet med scooter, vil jeg finde ud af på denne tur, men desværre ikke sig selv. Da den vigtigste ø omgivet af en asfalteret vej er jeg ikke bryder mig om en rekognoscering tur. Egg øen er større end jeg troede, men om 20 minutter, for så er jeg jeg er omkring hele øen. Meget flot landskab med rismarker og små marker, alle en lille mini mig, det næsten få det indtryk, selv vandbøfler på øen mindre end på fastlandet.

Et par øl på Mekong bank, og hyggelig snak med andre rejsende muliggøre en fredelig og hyggelig aften.

Dag 21

Km - noget kort (men i sidste ende 800 km fra Island Kong til Siem Reap)

Hvis jeg kommer hurtigt over grænsen, så jeg vil Phnom Penh, som så ville være ca 650 km, ved grænsen, når jeg har brug for en lang tid, så jeg er bag min plan, i Cambodja, kender jeg min vej, ja.

5:30 Reveille, vil jeg være den første på grænsen, før enhver turist busser ankommer.

På færgen, jeg denne gang fange en stor færge, der er tre både naglet sammen, og jeg er sikker på, at der draufgehen biler! Hvem ønsker at bringe en bil på øen?? Nå, jeg var også med Harley der, måske er der virkelig sådan ... mere Rueber kysten, ca 40 km til grænsen.

Limit: Den Zoellner alle stadig halvsovende og var glade for at slippe af med mig, som de var, så ikke noget problem, jeg er igennem og det er Grad tid 7,30.

Vejret stor og jeg er i højt humør. I Cambodja, men er mere trafik end i Laos, men jeg ser skrider godt frem. Stak Treng, Kratie, Kompong Cham og videre til Memot, om den store Mekong broen og på det går.

Den cykel er så sjovt, at jeg vil slutte ikke at gå hjem, men at gøre endnu et tur til Siem Reap. Selv om jeg var et par gange var i Angkor, men min Harley før. Så nu er alt passer smukt og tidsplanen er ændret. Jeg risiko et blik på min bagende, hvilket er ret nice ned. Men jeg kan ikke lade dette ødelægge mit humør, og der du går ... ...

Højre og mod Kompong Tom, og videre til Siem Reap. Jeg nåede op på ca SR Solen 5,00 ur om eftermiddagen, var de nu næsten 12 timer rejse tid, med kant, fylde og røg pauser for omkring 80 mil. Ikke dårligt, men jeg er færdig.

For træt til virkelig at spise meget og drikke, jeg falder i seng snart.

Jeg bor i Sam søn Guest House på Wat Bo Street. A / C værelse til rådighed for USD 12. - med en gratis fan ottende -. Very nice Khmer familie, absolut rene rum, køleskab, TV, varmt brusebad, alt hvad hjertet begærer.

Dag 22

Kilometer ikke meget, men jeg er på udkig efter en bageste dæk, jeg kører tro mig med de gamle ikke 20 km mere til at tænke, ikke fordi jeg gør det på vej til Phnom Penh.

Nu er på tide!

Jeg klapren Werkstaetten alle jeg kender, ikke kender, tænker og jeg vil afgå der nu og kan ikke finde et dæk. I en Werkestaette fordi det er en dejlig Maedel ret taler godt engelsk, og hun er også meget stolt over, at hun har ret dæk til mig. 110/80/16, lidt smal, men når det er ... intet andet ville passe, og jeg er ved at købe dækkene. Alligevel vil jeg gerne se i mig først. Den plast, der behandles og der er stadig en vidunderlig motocross dæk med 3-cm-høje tunnel frem i lyset, ja det ville være hvad, der er blevet. Selv om jeg ved, at hvis ikke andet, jeg tror, jeg vil komme frem og tilbage her forsamlinger, disse dæk. Bedre end min alder, og i PP, kan jeg så sælge den til en kammerat af Dirtbikes har, eller veksle dem til en lille ekstra betaling for en gade dæk, så situationen er lorte, men ikke helt håbløs.

Jeg kører på "Molly Malone, som" Guest House og se Thierry, en gammel ven, der allerede sidder på morgenen øl, løb ret, ren, og glæder mig, at dette ene er allerede vågen. Thierry selv drev en Transalp, gør han så godt nu, og et dæk, måske han ved noget. Han ser ikke meget håb for mig verweisst mig, men til hans ven Pepe fra Café Indochine, der igen refererer mig til hans franske venner, som tilsyneladende gør en stor Werkstaette og sælge motorcykler. En glimt af håb i horisonten. Han beskriver den måde og komme i gang. Hovedvejen ud # 6, i lufthavnen, Total gas station til venstre lige ud over den næste ret ... .... er ikke, fordi jeg så er rumgekurvt længe nok i snavs. Det er den sidste lige før alt benzin station, dette er den rigtige ... .. Har jeg så fundet ud af også.

Da så sidder en gruppe unge franske, der har stående rundt søn omkring 20-30 maskiner af alle sorter og størrelser, jeg er målløs. Alle 1300 Honda, 900 Triumph, Kawas osv. Alt er, hvad det hele med franske og tal på det.

Nå, lang historie kort. Drengene vidste hvor de finder et dæk for mig. Du så, at dryppede min karburator og har erstattet den knækkede klingen. Da en kniv tilpasset fra en gammel quad bike i mit Harley karburatoren, jeg målløs, ved den måde, de er nødt til at ned i tanken, aldrig set, at jeg er skruen er udeladt fra styrestedet hovedet. ... Da hun ønskede at sparke den en ny (de havde til tomme tråd skruer lager ) de har konstateret, at min kammerat i Vientiane havde vendt den gamle tråd i Gabelbruecke.

Nå, fordi de ikke kunne gøre så meget ved det, men kommer gennem et tyndt skrue og sikkert med møtrik. Hvis du trykker en ny og anstændig Dommeren skal jeg være godt tilpas i PP eller Sihanouk Ville, hvis jeg har tid. Så de stadig stopning min gamle hjelm, da selen blev klinket igen. Selv om jeg har min scooter med dem gjorde dem gav mig en uopfordret Honda CB 750, så jeg kører rundt i mellemtiden, hvad for. De fyre var stor klasse, inspireret i arbejdet, venlige og helt hjælpsomme.

Og har kostet mig hele sjov, incl dæk, tremme, skruer, nitter, arbejde osv. Alle Leihmoped USD 90:e -. Hvad jeg havde ikke forventet, mere end fair og retfærdig. Det er derfor jeg er her lidt reklame for drengene.

Så hvis nogen har en knallert problem en gang i Siem Reap, eller ønsker at købe en motorcykel:

Le Garage, Siem Reap

Bertrand: tlf. 017 581 620

sebglassmanprod@live.fr

nicoglassmanprod@live.fr

bhuguenin@free.fr

... Disse er virkelig nice guys, og det ser også, som om de ved, hvad de gør.

Dag 23

40 km til Siem Reap

Bare slap af en dag mere før de går tilbage. Vejret er fantastisk.

Også jeg har tillid til min quad fin ikke helt gå, og derfor her er et par km gennem området for at se, om det besidder alle eller ej. Intet problem, de ting synes at arbejde, også har styret, og jeg er tilfreds med min nye dæk, den gamle var virkelig i sidste ende. Siden jeg blev senest ned til mm. Ikke flere 50 km og de ting ville være sikkert briste.

Området omkring Siem Reap er fantastisk, templet er en galskab, som altid, og jeg nyder den lille tur.

En af de templer i Siem Reap, Angkor Wat - for alle ved, at det ikke endnu.

Som jeg har fortalt, så ture i det tidligere rapporter allerede omkring motorcykel rejser til Siem Reap og allerede en masse fotos AngkorWat har lagt i nettet, vil jeg ikke gå glip af om det længere. Bare stor, tro mig, og dem, der ønsker at vide mere behov for information eller gammel ud for mine rapporter: wernermennel@ymail.com

Dag 24

Ca. 400 km Siem Reap - Phnom Penh

I begyndelsen af min betænkning har jeg skrevet: veje i Cambodja er gode, og jeg kommer hurtigt frem. Nå, efter at jeg fik brugt den store veje i Laos, den måde for mig at komme her mere som stopning tæpper, ikke kan sammenlignes med kvaliteten i Laos. Hvad fanden, jeg var der tidligere også tilfreds.

Endelig igen rigtig god middag er Urs i "William Tell". Da jeg forkæle mig selv igen med rigtig god sjældenhed europæiske fødevarer.

Dag 25

Ca. 240 km Phnom Penh - Sihanouk Ville

Nå, her igen er den store refleksion: regn trop eller kjole husly og drikke øl indtil regnen er overstået.

Ellers er der ikke mere storslået på dette spor.

Endelig tilbage i Sihanouk Ville. Efter nu cirka 6050 km jeg har kørt i Leo i Bayern, selvfølgelig fortjener en dobbelt linse suppe (med pølse). Den gamle Bayer fungerer som en lille bar og serverer rigtig god mad. Denne linse suppe jeg så frem de sidste 100 km eller deromkring.

Så er det naturligvis tilbage i Lone Brothers bar, vores klubhus, hvor min rejse er omsider officielt til en ende. Da der er koldt øl, god musik og en masse at fortælle.

Hjemme

Så alt i alt:

6042 km kørt i 25 dage

Ingen ulykke (ingen tiger bider eller deromkring)

2x næsten døde

Olie skiftet 3 gange (5x gear olie) = ca 11 liter

42x (Tanked omkring 275 liter brændstof) jep søn om 4-4 ½ liter ved 100 km, er allerede, right?

2 bagdæk brugt (men stadig på den samme forreste dæk, der vil forfalde snart

3x blive våd (men egentlig kun en gang beskidt, nemlig fra den øverste ende!)

3x Gluehbirne erstattet baglygter (sandsynligvis holdt tilbage for meget?)

8x Knallert blive vasket ()

3 dage med 0 km - det meste af dagen var de 800 km til Siem Reap fra Island Kong

Øl drikker: Jeg har også lave et par, hvor mange ved jeg ikke.

Og nu er jeg tilbage.

Tak og hilsener til alle, der har holdt ud så langt, og har læst hele mit betænkning.

Cheers, og holde nede rubberside

Werner, Deres Lone Brother, tilbage i Cambodja

Harley Tour - Laos - 2010

Del 3

Dag 12 - cirka 120 km omkring Phon Savanh

Frueh ud, gratis morgenmad i hotellets det er 6:00 til 8:30, det er ziehmlich tidlig for mig.

Så er der du går, udforske området. Ved første jeg tøffer ad den gamle vej i retning af Xiang Khouang, der var hovedstad i det tidligere provinsen, omkring 42 km fra Phon Savanh. Vejen er meget god, og snor sig langs en lille flod gennem en smuk dal Chen. Forbi indgangen til sletten i Krukker Site 1, i dag vil jeg gerne se de andre organer, Site 2,3 & 4:e

Et par kilometer længere, så tegnet [o J Plain site 2 & 3, 12 km]. Så højre og en eintlang Holperstrasse. Da jeg ziehmlich har skræmt mig på dette område en flad tur, jeg især fokusere på de store, at skarpe sten undgå, derfor jeg faktisk komme til området med ikke ret meget. På et tidspunkt Jeg passerer en hest paddock og jeg ville ønske mig, at jeg kunne veksle til en min scooter.

Trods dårlige vej, du fortsætter, mit mål for øjnene. Efter ca 10 km, til venstre slukke og vejen er endnu værre. Vådt ler og ziehmlich glat. Aber udskydes, jeg lod mig ikke kan lide dette, indtil jeg kommer til det sidste bjerg. 250 meter fra målstregen, jeg giver så endeligt. Hvad er for meget, er for meget! Måske ville det være gået op ad bakke, men så de glider ned igen, ingen under nogen omstændigheder. Så det gik tilbage med tomme hænder på vejen.

250 meter fra målstregen, men nok!

Så et websted ikke noget problem, men alt andet er kun 4 × 4 eller en god snavs cykel!

Fortsætte med at Khoung Xiang, gennem en fantastisk lille dal, mellem nyplantede rismarker. Wonderful farver og det er en fantastisk tur.

Byen i sig selv er omgivet bjerge og bakker, markedet er centrum for handlingen. Et par turister til kamp i løbet af de få attraktioner landsbyen har at byde på, det gamle stupaen, en ziehmlich voldsramte budha statue og en lille smule uden for landsbyen er stadig sådan en gammel rusten russere - omkring tanke.

Da netop det samme med mig, kom en bus og den japanske presse bare for at se, hvem der kan det meste tage billeder af de få ting at se til, jeg har slet ikke på min knallert, men gør det samme igen og gøre mig , doven som jeg er, tilbage på vejen tilbage.

Bare en hyggelig tur gennem bjergene dalen, da der ellers selv i dag nirgens hinmuss, så lad mig tid Tucker og jeg forlod gennem små landsbyer og bølge til alle børn, om de vil det eller ej.

Ride gennem dalen til Xiang Khoung

Om aftenen på hotellet mødte jeg to Irere og hr. Yee, deres leder farten med Dirtbikes. De kommer fra den retning, som jeg ønsker, og der afspejler værdifulde oplysninger om vej kvalitet og afstand distribution (fra gas station til tankstation).

Uanset om du er nok klogere end mig?

Men da jeg er en tank fuld af næsten 250 km, fordi jeg ikke er ret mange bekymringer. Og ifølge hendes oplysninger på gaden, vil være stor og ikke være et problem for mig og min scooter. Men det er altid fantastisk som veje, der er for en motocross rytter meget vel være en Harley rytterens hår rejse sig. Nå, af erfaring, mand / kvinde i sidste ende vil vise!

Dag 13

Den længste ruter i afsnittet omkring 550 km omkring hver plateau, og omkring fire pas Ponh Savanh - Muang Kham - Nam ni Viang Thong - Viang endelig tilslutning til Nong Kham Khiao.

Den sædvanlige, vil jeg ikke kede Dem, den første nice 70 eller deromkring km til Muang Kham, hyggelige ned, forud nice kurverne, god vej, femte gear ben. Så curvy, så jeg har aldrig set ned ad bakke næsten 400 km på venstre, højre, op ad bakke, en Wahrsinn, som for en tur. Super gaden med lidt trafik. Nogle 3-4 km vendte sig ikke, jeg er fra den anden Gang ikke komme ud. ... Venstre, højre, venstre, højre ... .. jeg kalder Mopedfahren, som de brugte Schiefahren gennem slalom stænger ... ... ubeskrivelige.

Motorcykel Slalom!

Et eller andet sted mellem dengang der var engang en halv time regn. Det er underligt hvor hurtigt bliver en super-kurve vej i en skilsmisse. ... Slippery, snoede vandløb og hvor hurtigt en drøm uberørt landskab til gudsforladt region, hvis det pisser så rigtigt og mand vidt og bredt alene er ... ... ... Nå , hører til tvivl om, hvorvidt det var virkelig en god idé at køre ud i regntiden tilhører, bare for motorcyklister hverdagen.

Men ikke så snart hører regnen, verden er godt igen, og jeg er sikker på gang, at det var en god idé!

Og så kom spark i Butt, da jeg fange er denne Mr. Yee, der har fortalt mig om en god vej, så det sure. ... Et sted mellem Viang Thong Kham Viang og derefter lytter på asfalten og det går ca 60 km over en ujævn. Mr. Yee ( yeeluanglasa@hotmail.com ), vil du stadig høre noget fra mig at komme nogle. ustandseligt mon jeg mistede deres vej fra højre, men alle jeg spørger siger mig, at jeg er korrekt retning Luang Prabang. Men ikke to mennesker i denne Geged over afstanden i aftalen. Jeg får alt mellem 100 km og 500 km og 3 dage!? at høre.

Nå, i det mindste i den rigtige retning, og jeg ryk videre gennem området.

Siden da kommer tegnet på vejene, som jeg tyder på, at folk her stolthed i området er, at der er vilde tigre. Røgen pauser var færre og kortere pauser Pinkel vil forstå, hvordan hver enkelt.

"Vi er stolte af at have Tiger her"

Langsomt er det sidst på eftermiddagen, jeg har ingen plan, hvor jeg er, og til den lille pumpestation og Coke flasker af benzin tankstationer blive dyrere.

I mellemtiden er jeg på 9.000 Kip på 11 - og 12.000 Kip per liter, som nu er 1 ½ USD for en liter ånd (1, - er cirka USD 8,200, - Kip).

I bjergene jeg passerer smukke bjerglandsbyer, men da jeg ser et eller andet sted i dalen eller i nærheden af en flod, da befolkningen har meget lidt tillidsvækkende. Alle floder og åer er gravet op der massive, jeg tror, der vil blive udvundet til guld og bare se landsbyer og folk fra. Hvad mand kender det fra TV ... så guldminedrift baseret grafisk design ... men ikke den romantiske fra Karl maj, men de andre, der har fundet noget, og derfor er sur.

Bjergtagende udsigt

Efter timers vuggende, jeg vil være tilbage til at videregive en sådan højde.

.... Som en fransk pige står med sin cykel, micht Hauts næsten fra afføring ...

Men hun fortæller mig ganske munter, at det kommer fra den anden side, fra Nong Khiao, ca 25 km længere nede, vejen var god og hun har kun meget løst på en lille tur. Ingen grund derfor ikke at fortælle hende, at jeg, til stor biker og eventyrer med blandede feelings'm geholpert gennem området frem til dette passere højde.

Fra da af er den vej, virkelig god igen og hej anseelse de sidste par km ned ad bakken, alt er vidunderligt igen.

Jeg kører en i Nong Khiao, en vidunderlig lille sted rart mødes i en dal, hvor to floder. Fantastic omgivet af bjerge, med nogle gode restauranter og pensionater.

Aaahhhhh, en kold øl Lao, og alt er perfekt.

Første kig på Nong Khiao

Ud over de mange km, de dyre benzin den Tigre og frygtindgydende minearbejdere i dag jeg havde selv min farligste del af min rejse (jeg håber i det mindste) bag mig.

Umiddelbart efter gaflen i Muang Kham, det handler om en lille, fem meter høje bakke, bag en sådan vandbøfler er i midten af vejen.

Junction i Muang Kham og indkørsel til vandbøfler bakkerne

Med hvinende dæk, føler jeg så 30 cm foran ham. Han ser stadig mig dum for et stykke tid, før han sluttede af feltet (gaden) gør.

Og så det gik hele dagen. Da jeg ikke kan huske navnene jeg navngivet landsbyer, derfor de arter, der er gelatscht foran min scooter, og jeg har altid bare gjort det af en hår til at komme forbi, og dermed redde hendes og mit liv.

Siden har landsbyen de tre små grise, kalven-landsby, hunden-landsby, som er 20 meter længere umbnannt i Duck landsbyen, så kom de to høns og en hane landsby, de store svine-og gedekød-landsby og til en god grad så Depp-landsby.

I Depp landsby var en eller anden grund endnu flere mennesker på vejene som ellers normalt, faktisk det må have været alle kan siden boede.

Alle vinker og råber, og jeg rejste venstre hånd ... ... stolt byde velkommen til jer alle venligt. Da Depp pludselig hopper på banen og giver mig et håndtryk ... .. jeg har det næsten ausgekegelt skulderen, og jeg vil næsten være kendetegnet ved knallert. Selv om jeg var heldig at bevæge sig meget langsomt, men mange 30 km / t, når manden med den ene hånd på styret til at holde og pludselige og overraskende måder at Depp er mødt så varmt.

Nå, jeg har også blive transmitteret, og hvordan det er Depp ved jeg ikke, har ikke set sig tilbage. Men jeg går ud fra det: "Vi har både lært noget i dag!"

Dag 14

Ca. 270 km Nong Khiaw - ikke efter uudom Xai - Luang Prabang

(6 km mountainbike som en morgen ikke udøve inkluderet)

6:00 tidligt Reveille. Inden jeg rejser jeg ville gerne se mig Pathok hulen. Så ud af sengen og ind i klatring støvler og komme ud på gaden. Planen var, som altid, findes ikke. Enhver scooter Fritze vil tage mig allerede for et par regninger jeg er væk overalt endnu.

Da jeg nu med tab på vejene og ingen tager mig! Den Harley Jeg vil ikke starte, jeg har mere end nok mudder km bag mig, og jeg ved ikke hvor langt hulen fra hovedvejen.

Den pub er modsatte åbnet og forberedt bare for morgenmad. Fordi jeg kun tage én gang om Pepsi og samle nogle info.

Hulen er omkring 3 km fra vejen tilbage igen, og ikke langt fra hovedvejen. Nå, jeg tror, jeg kan køre 3 km + 3 km, ja, jeg er sikker god. Så kører vi. På næste hjørne af huset er et tegn ... Mountain cykler til leje ... godt, hvem siger. Jeg tager min cykel i at modtage test, bremser, ramte udlejer de nødvendige 20 000, - (USD 2,50) i hånden, og allerede jeg er på cykel. Funny, hvordan gaderne pludselig stige meget stejlere end jeg havde husket. Gudskelov, bjerget var at min højre ser rigtig godt, med den morgen skyer, steg langsomt fra pisterne, han kiggede en eller anden måde som om hele skoven ville brænde og røg stiger overalt. Fantastisk syn. Da jeg havde en grund til at stoppe hver 50 meter eller deromkring, og selv et billede (af samme bjerg at gøre) (og igen for at fange hans ånde.) Så mange billeder som her til morgen jeg tror jeg har stadig ikke er på hele min tur til hende foretaget, og en eller anden måde alle ser det samme!?

Som røg fra morgen tåge stiger fra bjergene

Højre og 20 meter er mere end konkluderer cykel park, løn optagelse, og vi fortsætter med at gå et par hundrede meter gennem rismarkerne og så vil jeg stå op foran hulerne indgangen. En stejl træ trappe / stige fører omkring 15 meters højde kan være op mand i bjergene rene. Da sprøjt rundt i krigen har tilsyneladende bunkered hele regeringen og den militære Kommando i regionen.

Den bedste mountainbike Engang det er heller ikke fortsætte med

Gang til hulen Thaam Pthok

Deroppe går i fjeldet

Hulen selv er ganske interessant at se (på billederne er alle, desværre, kun sort!) Og Udsigten fra indgangen, komme ud på rismarkerne med vejen og floden, der løber igennem, er ganske rart. Den korte tur var det værd alligevel. Tilbage til landsbyen, at en cykel igen.

Långiver var ret chokeret, da han så mig igen. Han troede der var noget galt med den cykel, jeg havde den bragt tilbage så hurtigt. Han straks ville mig noget andet tænde, men pustende jeg forsøgte at formidle, at cyklen var ok, men jeg synes ikke, og at jeg havde for i dag cyklede nok, at han ikke har forstået, men det er, han havde sine penge allerede.

Knallert sadel mig farvel og gå i retning af Luang Prabang.

Først vil jeg gerne gøre en lille afstikker og ser uudom Xai. Til gengæld Pakmong højre og igen højt i bjergene, ca 85 km mod nord vest, bør det være den nordligste punkt af min rejse. Men der er intet ud af det. Jo længere jeg får det værre vejen. Kraftig regn i de sidste par dage har undermineret hele vejen og sank i floden. Hvert par km lang var et jordskred på tværs af vejen. Jeg gøre med et par af disse vandhuller og mudderbade slinging. Engang jeg ser for mig, den sorte regn skyer og på vejen igen, så en mudder hul.

Den eneste vej til og fra Oudom Xai og mere regn skyer på himlen

Lige så vigtigt kan ikke Oudom Xai

Da jeg forestille mig, at de eneste anden vej fra Xai Oudom, fører til Kina, og hvis jeg fortsætter med at forestille mig, at tilbage, når en anden bløde, vejen så alt er væk, så beslutningen træffes forholdsvis hurtigt: Hvor vigtig er Oudom Xai ikke. Retur til marts, og det samme mudder tilbage ned ad bakke. De omkring 40 km op og så ned igen kostede mig hele formiddagen, det er 1,00 ur, når jeg kommer tilbage i Pakmong.

Fra da af er det tilbage på N # 13 nu definitivt til Luang Prabang.

Ca. 110 km, den vej af lange velkendte kvalitet og med en strålende ansigt og forbenene lige, det går temmelig hurtigt derefter. Super, endelig igen accelererer. Lidt over en time senere er jeg i Luang Prabang.

En smuk by og meget ren for asiatiske standarder. Overalt Temple (Wats), og pagoder. Schoen restaureret koloniale Haeser er konverteret til gæstehuse i hele den gamle bymidte og gæstehuse. Jeg har ikke noget problem at finde en hyggelig lille gæstehus (med overdækket parkering for knallerter). Jeg klatre af Kaew Suam Guest House. Wonderfull Holzhaeuschen, nice, meget rene værelser, varmt brusebad, fan, god seng ... alt, hvad jeg har brug for. USD 10 -

Pæn, ren gader i centrum af Old Town, Luang Prabang

Kontrolleret og tilfredse med resultatet, tager jeg mig af det for nu for min motorcykel. Som jeg bevæger sig meget langsomt i bjergene, var jeg naturligvis anvendes til det erklærede km dobbelt så lang tid og derfor mener jeg, at olieskift efter ca 1200 km kan ikke skade, og han var ikke.

Olien blev ziehmlich mørkt. Så lige i rette tid. Også vaske stille og derefter slap med en lap af ære rundt i byen og derefter til parkeringspladsen. Harley har for de næste 36 timer ferie. Morning kommer til at gå til fods gennem byen med 1000 templer, at jeg vil presse igennem til fods.

Lige nede ad vejen finder jeg en dejlig haverestaurant, antik House Restaurant, og der er den billigste øl sælges i hele Laos. Kip er 7.500 (mindre end 10.000 eller i det mindste 8000, er det normalt ikke) Jeg har gemt masser af penge.

Til middag har jeg været spist mig på den side af vejen fra en pæn, gammel, tyk Lao kvinde for deres sandwiches. Et normalt godt Lao mad i en restaurant omkostninger som de 25.000, 15.000 og min sandwich koster det tog to for at være fyldt, og jeg havde tidligere reddet øl.

Og så hele natten diarré. Jeg er sikker på, at den gode kvinde hendes egen sandwich har aldrig smagt. Med så de ville have en diarré kan aldrig være helt runde.

Dag 15

0 km (dog mindst gelatscht 10) Wats, templer og pagoder er smukke virkelig, men bare en masse af dem. Til sidst vil de se alle slags lignende. Efter jeg er klatring rundt hele formiddagen og havde fotograferet alt, hvad jeg har brug for at bevise, at jeg var her, indrømmer jeg nederlag og ueblerlasse klostrene munkene igen, hvor det i Luang Prabang er faktisk mere end nok.

Det højeste punkt i Luang Prabang

Imponerende budhist statuer stående rundt overalt

På min vej gennem byen, jeg har også købt nogle cuddly, små piger, de obligatoriske backpacker Armbånd. Disse ting faktisk er intet værd, men koster mere så. Således er en flettet plast ledning koster samme tid USD 3,75, ikke dårligt, det spætte, men de små piger var alle sooo sweet.

Nu har jeg et armbånd for: held og lykke, for én: penge til skole, for én: penge til familien og selv for en: masser af held og jeg kommer her tilbage her. Den næste for: penge til skole jeg vil ikke købe mere, fordi jeg kendte allerede sige ja.

Men som jeg sagde, Luang Prabang er virkelig den smukkeste by jeg nogensinde har set i Asien. Virkelig værd at se.

Da jeg ikke ønskede mit toilet-night gentage skal jeg valgt en middag på en af de dyreste udseende restauranter. Bageri & Pizza House i Luang Prabang, lige ved hovedgaden. Den pizza for 70 000 Kip var hårdt, og foruden de wabbligen del i midten, ikke rigtig spiselige uden brug af specialværktøj. (Viel Erfolg im Bakery & Pizza House Luang Prabang…und als Geschaeftsidee fuer Luang Prabang Liebhaber: Zahnarzt praxis nebenan, duerfte gut laufen!) Das Bier kostet genau doppelt soviel wie in “meiner Stammkneipe” um die Ecke von meinem Gasthaus. Da bin ich dann auch gleich hin und habe versucht den Bier-Durchschnittspreis so gut wie moeglich zu senken.

Tag 16

230 km Luang Prabang nach Vang Vieng

Um 4.00 wurde ich von massiven Regenstuermen aufgeweckt. Ich bin nicht ganz sicher ob es heute weiter geht. Also Musik so laut aufdrehen, damit ich und warscheinlich alle restlichen Gaeste im Hotel, den Regen nicht mehr hoeren und umdrehen, weiterschlafen.

9.00 immer noch starker Regen. Berichten zufolge gab es schwerste Berg-Rutsche auf der Strecke zwischen Vientiane und Luang Prabang. Touristen, die fix und fertig eintrudeln erzahlen Horror Geschichten von 23 Stunden Busfahrt/Warten/Fahrt. Verzweifelten Aussagen nach zu schliessen ist anscheinend die gesamte Strecke von hier bis Vang Vieng zugeschuettet! Um 10.00 hoert es zwar auf zu regnen aber neue und staerkere Regenfaelle werden vorrausgesagt, so sagt zumindest mein Wirt, der gerne moechte dass ich noch ein paar Tage bleibe.

Mit einigen Zweifeln im Bauch ueber die Weisheit meines Entschlusses, mache ich mich trotzdem ans Koffer packen und Moped satteln.

Um 11.00 verabschiede ich mich von den gastfreundlichen Leuten im Suan Keo Guesthouse und mache mich trotz aller Warnungen auf den Weg. Die Option, bald wieder zurueck zu sein, lasse ich mir allerdings offen. Andererseits ist es ja recht einfach sich auszurechnen, dass wenn es nochmal und staerker regnet, dann geht morgen gar nix mehr und ich sitze wirklich fuer einige Zeit hier fest.

Also, ab gehts, erst so ca 150 km auf der N#13, wieder ueber die Berge nach Phou Khoun.

Da befindet sich 1. ein grosser Markt, den ich mir ansehen will und 2. die Abzweigung, bei der ich beim herweg rechts abgebogen bin um nach Ponh Savanh zu kommen. An dieser Kreuzung schliesst sich also dann der Kreis und von da an geht es auf bekannten Strassen wieder den Weg zurueck nach Vang Vieng.

Ich habe ja in meinen frueheren Berichten mehr als genug ueber die Strassen, deren Beschaffenheit, die tausenden von gigantischen Kurven, die Bergdoerfer, Kinder usw geschwaermt. Trotzdem hatten es die ersten 120 km von Luang Prabang nach Phou Khoun noch einmal so richtig in sich. Alles bisher Dagewesene wurde noch einmal uebertroffen. Einfach unbeschreiblich.

So 30 km bevor ich die bekannte Abzweigung erreiche geht es dann los. Da waren wirklich massive Erdrutsche ueber die ganze Strasse abgegangen. Da muss der halbe Berg runtergekommen sein. Ich kann mir vorstellen, dass hier die Fahrt letzte nacht, bei Dunkelheit und starkem Regen, die reinste Hoelle gewesen sein muss.

Geraeumt aber immer noch ziehmlich rutschig

Trotzdem, oder gerade desshalb, Hut ab vor den Laotischen Organisatoren. Bagger, Raupen, Schneepfluege und was sonst noch alles in vollem Einsatz und die Strasse ist komplett freigeschaufelt. Was allerdings nicht bedeutet dass nicht noch mehr als Genug Schlamm den Berg und die Strasse herunterlaeuft um die ganze Sache so rutschig und schmierig wie moeglich zu machen. Ein leichter aber extreme nerviger Nieselregen setzt ein und macht alles noch schlimmer. Autos stecken ueberall fest und beladene Trucks rutschen mit blockierten Raedern rueckwaerts die Strasse wieder runter. Ich sehe zu wie ein Tank Lastwagen rueckwaerts geradewegs in den Strassengraben rutscht. Fuer Autos ist da kein Durchkommen moeglich, nicht in den naechsten Stunden, jedenfalls.

Da werde ich gleich, stolz erhobenen Hauptes, vorbeiduesen!

Mit dem Moped, naja. Beide Stiefel als Stuetzraeder benutzend, bis zu den Knoecheln im Schlamm steckend, sehe ich warscheinlich eher aus wie so ein Schi-Bob-Fahrer, oder so, aber es geht, zwar langsam aber stetig, bergauf.

Ein paar Rutschpartien waren schon faellig aber ein Umfallen konnte bis zum Schluss verhindert werden. So machte ich meinen Weg, stolz grinsend und mit hoch erhobenem Kopf, an allen wartenden Autos, Bussen und aufgeregten Touristen, Schweinen, Huehnern, Ziegen etc. vorbei, durch all die miesen Schlamm loecher hoch und wieder runter den Berg. Ca 50 km, wovon mindestens die Haelfte eine fuerchterliche Rutschpartie war.

Der hats dann nicht geschafft, das gibt dem Wort “Truck Stop” doch auch gleich eine neue Bedeutung

Am Markt in Phou Khoun bin ich ca 3 Stunden spaeter vorbeigerutscht.

Aber irgendwann war auch das vorbei, der ewige, nervende Nieselregen hoert auf, die Wolken lichten sich und Sonnenstrahlen kommen durch.

Die letzten 50 km den Berg runter nach Vang Vieng sind wieder ein Traum und schnell ist das ganze Schlamm-massel vergessen. Am Anfang bin ich zwar noch ein bisschen wackelig auf den Beinen. Die matschigen Schuhsohlen rutschen permanent von den Fussrastern und die Raeder und Schutzbleche sind komplett mit Lehm und Schlamm vollgestopft. Ein paar rutschige Kurven spaeter sind dann wenigstens die Reifen halbwegs sauber und ich bin bald so schnell unterwegs, dass sich der Dreck so langsam loest und (das meiste ueber mich hinweg, alles andere mir ins Gesicht) im hohen Bogen weg geschleudert wird. Ich habe also ein sich-selbst-reinigendes Moped, Dass ist gut!

Unglaubliche Aus- und Ansichten

Bei blauem Himmel und Sonnenschein geht es dann durch das wunderschoene Tal den Berg runter und froehlich in den Helm vor-mich-hin-pfeifend, wieder in Richtung Vang Vieng. Die Kinder winken nicht mehr, bei meinem Anblick, ein paar verstecken sich hinter Ihren Eltern, andere rennen hinters Haus oder krichen hinter/unter Holzstapel!?! Obwohl ich fast 6 Stunden fuer die 230 km gebraucht habe, bin ich  froh (und stolz) dass ich heute losgefahren bin. Und bald sass ich wieder in der Aussie Bar in Vang Vieng und habe mir erst mal kraeftig den Staub/Schlamm aus der Kehle gespuelt. Einige Biere spaeter und immer noch im dreckigen Zwirn und Schuh machte ich mich dann in mein altes Gasthaus auf um nach einem Zimmer zu fragen. Nachdem ich einiges von meinem Schlamm aus dem Gesicht entfernt hatte wurde ich auch wieder erkannt und freundlich begruesst.

Wahnsinn, was fuer eine Fahrt, zurueck nach Vang Vieng!

Tag 17

Bis jetzt 0 km, gemuetliches Fruehstueck, diesen Bericht schreiben und keine weiteren Plaene. Vor morgen passiert nix mehr grossartiges. Nach meiner mehr als nass genugen Rutschpartie, die ich gestern genossen habe, verzichte ich auch darauf, mit dem Schwimmreifen noch einmal nass und dreckig zu werden. Ich bin also ziehmlich sicher einer der ersten Touristen, die zweimal in Vang Vieng waren und das Tubing nicht mitgemacht und somit kein Recht erworben haben, das “Tubing-T-Shirt” zu tragen.

Da bin ich der totale Aussenseiter, aber zufrieden und am Leben.

Der 4. Teil meines Berichts wird ja bald folgen….wenn es jemandem zu langweilig wird, einfach nicht mehr hinschauen……..

Gruss aus Vang Vieng,

Cheers, and keep the rubber side down!

Werner, your Lone Brother in Laos

Laos Tour: “ma leabt nur oamol”

…der zweite Teil!

…wie ich schon erwaehnt habe, das Full Moon Café in Vientiane ist einen Besuch wert. Ich habe dann am Abend zwar noch ein paar Bars entdeckt, der zweite Abend ist ja immer besser als der Erste, aber vom Hocker gehauen hat es mich nicht wirklich.

Gutes Essen, kaltes Bier, sehr freundlich Kellner und free WiFi, hier drin ist der erste Teil meines Reiseberichts entstanden.

Tag 8

Vientiane – Vang Vieng

Ca. 270 km (incl. sinnlosem Umweg)

6.00 Tagwache, ich kann es kaum erwarten, dass es weitergeht. Der Hauptgrund meiner Reise ist ja Motorradfahren und das will ich heute wieder machen.

Blick in den Himmel: truebe, bewoelkt, jeder Schlauere waere wieder ins Bett, aber eben…halt jeder Schlauere, das muss ja nicht ich sein.

Taschen laden, Moped satteln und los gehts hinein in den trueben Tag.

Ich hatte geplant wiedereinmal etwas von der Route 13 zu streunen, mich bei der Stadtausfahrt rechts zu halten und ueber Keun zum Ang Nam Ngun See hoch zu fahren, da dann links halten und bei Phonhong dann auf die Hauptstrasse nach Vang Vieng zu stossen.

Am grossen Denkmal vorbei und raus gehts aus der Stadt, rein in den Regen.

Ein Versuch war es ja wert. Eine Strasse habe ich ja gefunden, aber entweder habe ich mich da irgendwo verfahren oder es war wieder so ein Trick auf meiner Karte, irgendwelche Strassen rot anzumalen und dann ist es doch wieder eine Schlammstrasse. Da es mittlerweile wieder zu regnen angefangen hat und sich der ganze Lehm bei diesem Wetter in unpassierbaren Schlamm verwandelt, beschliese ich umzukehren, zurueck nach VT zu fahren und die Fernstrasse # 13 zu suchen und heute brav dabei zu bleiben.

Naja, die ersten 80 km hatte ich somit schon beieinander.

Nun geht es doch weiter, Richtung Vang Vieng. Das Wetter wird ein bisschen besser und ich habe 2 schoene Stunden fahrt. Die Strasse ist nicht so gut wie sie im Norden war aber ok, kein Problem ich komme gut voran.

Dann natuerlich so ca 50 km bevor ich Vang Vieng erreiche faengt es wieder so richtig zu regnen an. Aber ich hatte da heute ein bisschen Glueck im Unglueck.

Nach 15 min Regenfahrt hatte ich die erste Regenfront hinter mir, konnte aber den naechsten Regenschauer schon vor mir sehen.

Da hatte ich also Regen hinter mir, dann 2 km freie Fahrt und dann wieder Regen vor mir. Super, und ich mitten drin.

Da muss ich hin, und es regnet in stroemen!

Der Plan ist einfach: wenn ich langsam genug fahre dann bleibe ich zwischen den 2 Regenfronten und komme halbwegs trocken in VV an. Der Regen zog schoen langsam, genau in die richtige Richtung und der Plan koennte klappen. Das Problem war nur, der Regen zog etwas zu langsam weiter, somit hatte ich ca 3 min fahrt und dann wieder 15 minuten Pause bis mein “Gutwetterloch” wieder ueber mir war.

Das hat dann doch ziehmlich lange gedauert. 3 min fahrt, 1 Bier, 3 min fahrt, 1 Bier, 3 min fahrt, 1 Bier, usw….bis VV. Ich kenne jetzt alle kleinen Kneipen und dehren Verkaeuferinnen am Strassenrand, habe 19 Heiratsantraege abgelehnt, 7 Ehen versprochen und jeder kann sich vorstellen in was fuer einem Zustand ich war als ich so mehr schlecht als recht dann endlich in VV eingetrudelt bin. Das heist, erst habe ich das Dorf sogar verpasst in meiner Fahrt von Kuehlschrank zu Kuehlschrank. Ich habe das Schild erst bei der Dorf Ausfahrt bemerkt (See you again in Vang Vieng, have a nice trip…stand da drauf). Da war ich schon ein paar km ueber mein eigentliches Ziehl hinausgeschossen und meine letzten paar stops haette ich mir eigentlich sparen koennen.

Naja, zurueck wollte ich jetzt auch nicht mehr unbedingt und habe zum Glueck ein tolles Gasthaus, 30 m von der Hauptstrasse, direkt am Fluss gefunden.

Das SCK Guesthouse, USD 7.50 absolut sauber, total tolle Lage und ich war der einzige Gast. Da war nur eine alte Frau und ein junges Maedchen im Dienst. Ich glaube die haben sich ein bisschen vor mir gefuerchtet als ich da in meinem Zustand mit meinem Moped durch die Tuer ins Restaurant reingefahren (gepurzelt) kam. Aber wir haben uns dann bald glaenzend verstanden und ich wurde nicht rausgeschmissen. Nach einigem hin und her, die Unterhandlungen wurden hauptsaechlich auf Deutsch gelallt, aber ich glaube meine Handzeichen sind verstanden worden, habe auch ein Zimmer gekriegt.

Truebe Aussicht, bei Ankunft im SCK Guesthaus am ersten Abend

Tag 9

20 km VV und regen bis mittag.

Ich glaube ich war richtig froh, dass der Regen mir eine Ausrede verschaffte um bis Mittags im Bett zu bleiben. Nachmittags besserte sich das Wetter ein bisschen und ich konnte ein wenig los und die Gegend erkunden.

Ich bin die 5 km zuruck bis ins Dorfzentrum und sieh da, da ist ja richtig was los.

Da gabs auch die “Aussie Bar”, kaltes Bier, viele gute Tips und nette Unterhaltung, recht gutes Essen.

I godt vejr, ser alt det samme men meget bedre

Den Hauptattracktion i Vang Vieng, bortset fra den utroligt smukke udsigter for kalk bjerge, er i slangen.

Her er du: Da du hyret en gammel lastbil slange på 6,5 dollar, med tuk-tuk ture (Mini Travel locales), så ca 5 km op af floden. Siden da bliver drukket mand, så hurtigt og voldsomt som muligt, et par samlinger (tilladt oderwassonstnochsoalles) er ikke mangler. Så mand kaster dæk i floden, hinterherzuspringen, der forsøger at holde sig til det. Hvis man gik glip af slangen, så druknende, men hvad der synes at ske ret ofte. Hvis man har lykkelig mand skal fanges og "debris. Så mand klamrer sig til dem, eller i den optimale mand klatrer op og lader sig drive floden ned.

Siden mand så kører forbi de mange små barer, hvor ejerne af de stadig lever på land og inspirerer endda mere alkohol (og / eller stoffer), og hvis så få nogen flere penge, så passagererne blive sendt tilbage til turen.

Nogle har held og så gør det i landsbyen centrum af VV at gemme tilbage til fastlandet, andre gør mere hjælpeløs, andre aldrig kommer, eller højst til et andet sted. Og hvis man ikke har sin gamle dæk tilbage til 6,00 i aften skal tabe menneske igen 2,50 USA. Hvis man være "i Vang Vieng" IN ønsker, så må man have gjort det, og en t-shirt bærer, som også bekræftet dette. I bedste fald en lille krop-maleri og denne mand er en helt.

Jeg har det ikke gjort, jeg nøjes havde mere end nok af min rejse i denne smukke landsby, men jeg kommer på min vej tilbage igen VV, så måske jeg kunne risikerer mit liv .... Ma jo leabt kun oamol, ODR?

Da alle dem, der gjorde det på den rigtige side af floden for at redde byen endnu underhalb til banken, så selvfølgelig måtte herauflatschen fordi hele aftenen stadig er så desperate efter at vorbeigetorkelt nogle af Aussie bar. Den sidste halve druknede, så jeg så på 00:30, da jeg gik tilbage til mit hotel og i seng.

Dag 10 5 km

Super vejr, Hotel switch, jeg var stadig den eneste gæst på SCK, jeg er så lidt som Steven King's "Shining fandt sted. Den gamle kone, den lille pige, og jeg (den pibende barnets cykel eller motorcykel, der blev tilføjet som sidste strå).

Check-in Sovanaiphat hotel. USD 5 -. Nye værelser, helt rene, varmt brusebad, tv og knallert parkeret i forhallen. Wonderful.

Vejret er nu godt og jeg ser på min landsby og dens omgivelser.

Links til Brownie Bar, ret til Smile Bar, der har valget, smerten, kolde øl og høj musik er på den anden side!

Caravan til leje! Set i Vang Vieng Laos. Som stadig giver ordet "Trailer Trash" er lig med en helt ny betydning, ikke?

Tilsyneladende var jeg ikke den eneste, der har lidt igennem en masse regn. Som så meget ziehmlich under vand.

Gør det til at ligne det ville, hvis virksomheden bogstaveligt går ned i afløbet.

Ingen snak om vandmangel i Vang Vieng

Men et par solstråler og en smule blå himmel kan få den rette stemning. Området omkring Vang Vieng er virkelig rart usandsynligt imponerende. Jeg trodser kørsel regn, flere turister rundt, end jeg havde set de sidste to måneder i Cambodja. Hele landsbyen fejrer part i, og det er rigtig, rigtig hyggeligt her.

Et par billeder skyde, middag og tidligt i seng. I dette vejr jeg vil fortsætte i morgen.

Dag 11 Vang Vieng - Phon Savanh

Ca. 250 km

Den absolutte dejligt! De smukkeste cykel tur jeg tog jeh. Den første 120 km, eller så det går i utallige kurverne gennem bjergene. Fantastisk udsigt, utrolige klippeformationer, simpelthen betagende.

Super gader, selv om nogle steder var i dårlig stand, men de fleste af banen var perfekt. Utroligt lave trafik, jeg tror, jeg har ueberhohlt fire biler og omkring 10 har plads til mig. En drøm for enhver motorcyklist. (Hvis nogen vil gerne ... ... så jeg kommer til igen).

Hver landsby maleriske end den tidligere, børn vinker på vejen. Hele landsbyer hepper og råber efter mig. En fantastisk stemning.

De største problem: I rene former, jeg havde for lidt tid til at se, og ren og skær se, jeg havde et par gange for at få næsten tid nok til at have kurver. Super tur, kun anbefale. Jeg kan ikke glæde nok ... ..

Bare omkring 45 km før endelig kommer Ponh prerouted Savanh pindene bruges. De skarpe sving og rutsjebaner til ophør, og der vil være den femte I gear, strakte benene frem. Gemuetlich går med 2000 rpm's, der for mig er så om 75/80 km / t på målet.

Den perfekte vej vindene i mange lange buer gennem vidunderlig bakker mod provinshovedstaden.

På 3:00 jeg ankommer i Ponh Savanh, når finde et godt hotel. I dag er jeg gør mig en smule luksus, den perfekte slutter for en perfekt dag.

I dag har jeg det bedste hotel i byen: The Anoulack Khen Lao Hotel. Virkelig en lobby, WiFi på værelset, elevator (ingen trække poser) Perfekt værelse med lys skifter ud for sengen (ingen rejser sig og Lichtabschalten, efter læsning), en restaurant i det 5. Floor, Air Con, TV osv. osv. Bare om noget. Ligegyldigt hvad det koster, jeg tager det i dag. Derefter lo og se USD 19:e -. Sikke en positiv overraskelse, som jeg ikke engang kan tillade sig.

En meget fin fyr i receptionen talte godt engelsk og jeg spørger også mig selv det samme om alt. Jeg ved, at det er op til de niveauer af Steinkruege kun 12 km, og vejen er god.

Opbevaring ind i stuen og så kører det. Light ensartet, gå op og se igen Knallert denne sten kopper.

Midt i en smukt beliggende bakkelandskab er de såkaldte "Plains of Jars". Der er 3 eller 4 forskellige steder, hvor denne mand finder Circles, jeg vælger "Site 1", da der skal være den største og mest (og selvfølgelig er det nærmest en).

Fascinerende, men der er så 2 ½ meter høj Steinkruege rundt på engen. Disse ting synes at være virkelig gammel og tilsyneladende ingen ved, hvad de nogensinde har mødt til ét formål, eller hvordan de kom der.

Utroligt, smukke andet højdepunkt denne dag ... det kan ikke blive bedre.

Omfanget af sten Circles

Utroligt, den største af de Circles er ca 2 1 / 2 meter høj.

Og nu ser jeg frem til en god middag, og ned i mit luksus suite, har jeg ikke betalt for ingenting.

Del 3 af turen rapporten følger snart sikker

Hilsen fra Phon Savanh og holde nede rubberside

Werner, Lone Brother i Laos

Ma leabt kun oamol!

Babs Min søster fortalte mig om et år siden en T-shirt Gave, påtrykt: Ma leabt kun oamol! Hvad hun sandsynligvis mente med det?

Anyway, et eller andet sted inden udgangen af juni har jeg mit gæstehus i Sihanoukville (Cambodia), de "Ocean Pearl" gjort tætte. Med en latter og en grædende øje, har jeg tilbage som den forrige lejer. Lejen var bare for høj, og turisterne ikke var der. Alle betaler ud af lommen til mig ikke kunne lide. Nå, pludselig: ingen job, ingen hus, intet arbejde, ingen job ....! Når jeg leje et værelse makker, ikke noget problem, men hvad du gør med så meget fritid. ... Drinking øl. Selvfølgelig! Det var mig så efter et par dage for kedelig. Når jeg fjerner Bude er t-shirt faldt i hænderne på Ma leabt kun oamol! Dette gav mig ryk! Knallert sadel og ud til Laos. Da jeg altid gerne ville ud og nu har jeg tid. Så min søster Babs og mig til det bedre: den Laos Tour: "Ma leabt kun oamol!"

Dag 1 Sihanouk Ville - Phnom Penh 240 km,

100x allerede borte, intet spændende. For alle, der ikke kender: Vejen er god,! Masser af køer og vandbøfler og hunde og endog på cambodjanske måde at vide, al den trafik på kun én regel: genfødsel Så for alle tænker og det er allerede. Vejret var mere eller mindre godt, så ikke noget problem. Første nat på Hotel Lux. Utrolig billige hotel direkte på Riverside. 30:e Komplet luksus for USD - simpelthen anbefales. Nå, fra nu af, går derefter ned godt.

2:a Phnom Penh - Stung Treng 450 km

forvejen gået et par gange er der ikke meget ophidsende. Igen: for alle, der kender den ikke: den første 70 km ud af PP, en bunke af trafikken, steder mange og endda genfødsel som den eneste kendte og opfattes trafik regel. Danach geht es gut. Ungefaehr 30 km nach Kompong Cham, ueber die grosse Mekong Bruecke gibt eine Abkuerzung nach Kratie, da wuerde man sich so eine Stunde Fahrt sparen. Da es natuerlich direkt nach Kompong Cham angefangen hat zu regnen und die Sicht gleich null war, habe ich diese Abfahrt natuerlich verpasst und bin aussen rum gefahren. Vielleicht war es gut so. Mann faehrt da durch Memot und anschliessend durch die ganzen Kautschuk Plantagen, Die Strasse ist fantastisch und die Ausblicke genauso. Eine frische Briese weht, solange man durch den Wald faehrt. Super Strecke. Von Kratie nach Stung Treng ist die Strasse mittlerweile auch sehr gut, obwohl die ersten 50 km nach der Abzweigung sehr viele Baustellen sind, die nach Cambodianischer Weise einfach dadurch gekennzeichnet sind, dass einige Aeste auf der Fahrbahn liegen……..und hinter jedem Ast ist ein tiefes Loch, also aufpassen und schon geht es. Zweite Nacht: einchecken im Riverside Café in Stung Treng. Province Guesthouse um USD 5.–, was kann mann also erwarten. Aber es ist ok. Die Zimmer sind sauber, leider keine heisse Dusche, aber das Moped parkt ueber nacht in der Kneipe, das ist dann schon mal ein Vorteil.

Tag 3. Stung Treng – Pakse Ca 220 km, incl. Ueberquerung der Grenze

Von Stung Treng bis zur Grenze: kein Problem, super Strasse, schoene Landschaft, alles vom Feinsten. Bei der Ausreise aus Cambodia geht alles recht flott. Mein multiple entry business visa hilft dabei und alles ist kein Problem. Da muss ich noch zu Customs office um mitzuteilen dass ich mein Motorrad mit nach Laos nehme und dann natuerlich wieder zurueckbringen moechte. Der Officer fraegt mich ganz hoeflich um USD 10.—ich biete 5.—und da er recht freundlich ist, kriegt er dann USD 7.50 damit sich alle freuen. Auf gehts nach Laos. Zoll Formalitaeten kein Problem, ich hatte mein Visa zuvor in PP, an der Laotischen Botschaft geholt. Gueltig fuer 2 Monate, allerdings nur 30 Tage von Einreise bis Ausreise. Wunderbar, los geht die Fahrt. Ca 2 km nach der Grenze, kommt dann das Laotische Customs office, rechts ran, rein ins Buero und ein sehr freundlicher Officer kuemmert sich um mich und meine Motorrad. “ Aha, You want to stay in Laos for 7 days…..!?!” Ich schau in ein wenig entgeistert an und frage was er mit “7 Tagen” meint. Er zeigt auf mein Cambodianisches Custom papier worauf klipp und klar geschrieben steht, das die Ausreise meines Motorrades vom 18. July bis 25. July gemeldet ist. Ich nehme mein Papier wieder, zurueck zur Laotischen Ausreise, jedem erklaeren dass hier ein Problem voliegt. Ueber die Grenze nach Cambodia, wieder jedem das selbe erklaeren, …alles laechelt…. Rein zum Customs officer. Neues Papier auf einen Monat ausstellen. Noch einmal USD 2.50 bezahlen. Jetzt hat er die 10.—die er von Anfang an wollte und ich habe meine Papiere, also alle sind zufrieden, und ich mache mich wieder auf den Weg….das zweite mal ueber die Grenze nach Laos. Beim Laotischen Customs office kennen mich alle schon und begruessen mich recht freundlich. Alles wird abgestempelt, ein kleines Trikgeld fuer den Officer, der mich so freundlich darauf aufmerksam gemacht hat, dass ich in 7 Tagen wieder raus sein sollte ist faellig und alle freuen sich und los gehts zur ersten Destination in Laos. Die Mekong Wasserfalle sind ungefaehr 5 km nach der Grenze, und dieses Spektakel muss ich mir unbedingt ansehen. Schoen, da laeuft ein Haufen Wasser den Bach runter und macht einen Riesen Laerm.

Letzter Blick auf Stung Treng, ueber die Bruecke geht es dann weiter nach Laos

Erstes Strassenschild in Laotischer Sprache

Mekong Wasserfaelle, kurz nach der Grenze in Laos

Naechster Stop: Die 4000 Inseln im Mekong. Ca 25 km von der Grenze. Ich fahre bis zur Bootsanlegestelle und erkundige mich nach den Moeglichkeiten die es gibt, mich und mein Motorrad auf die groesste der Inseln zu bringen. Mir wird eine Konstruktion vogefuehrt, vobei 2 Kanus zusammengenagelt wurden, mit ein paar Balken dazwischen und mir wird versichert, dass da meine 250 kg Harley, mein 50 kg Gepaeck und ich mit meinen 100 kg locker draufpassen. Da ich mich erst am Anfang meiner Reise befinde, habe ich beschlossen mein Motorrad nicht gleich im Mekong zu versenken. Ich lehne dankend ab und fahre weiter nach Pakse. Wenn ich schon all mein Hab und Gut im Mekong versenken soll, dann bitte am Ende meiner Reise, dann hatte ich wenigstens was davon. Da ich ja auf der selben Strecke zurueck kommen werde, verschiebe ich dieses Abenteuer auf spaeter. Auf nach Pakse, Strasse absolute super, kein Problem. Einchecken im …..Guesthouse, habe den Namen leider vergessen. USD 12.—relative sauber, kein Problem. Zum Dinner gehts ins Pakse Hotel. Das lokale Beef steak, genauso zaeh wie in Cambodia, das Lao Bier ist in Cambodia billiger. 1.50 die Dose ist genug, aber was solls: Ma leabt nur oamol! Beim Abendessen habe ich ein Schweizer Paerchen kennen gelernt, die mit dem Tandem unterwegs sind. Sie haben Laos mehr oder weniger hinter sich gebracht und sind auf dem Weg nach Cambodia. Wir tauschen Erfahrungen aus und geben uns gegenseitig wichtige Tips. Auch die Strassen Karten werden getauscht und das erste mal sehe ich auf einer Karte wo ich eigentlich bin. Grossartig.

Tag 4. Pakse – Savannakhet (ca 400km)

Da ich ja nun eine Strassen Karte besitze, bin ich natuerlich mutig und nehme nicht den geraden Weg (Highway No 13) sondern ich fahre ueber Pakxong nach Saravane um dann spaeter bei Napong wieder auf den Highway No 13 zu stossen und dann nach Savannaketh zu fahren. Alles in allem ca 400 km und die Strassen sind auf meiner Karte rot eingezeichnet, was fuer mich gut aussieht. Alles faengt auch wunderbar an. Die Strasse von Pakse nach Pakxong ist fantastisch. Mit vielen Kurven schlaengelt sie sich den Berg hoch. Ich erreiche das Hochplateau wo viel von dem beruehmten Lao Coffee angebaut wird. Weiter geht es auf einer fantastischen Strasse bergab nach Saravane. Durch schoene Holz und Bambus Doerfer, vorbei an lokalen Maerkten, wo Sachen angeboten werden, die ich zwar nie essen wuerde aber es ist interessant das ganze anzusehen. Wunderbar.

Kleiner Wasserfall und Bambus Bruecke auf dem Weg nach Pakxong
Gottseidank, muss ich mit meinem Moped nicht ueber diese Bruecke, ein paar Meter Flussabwaerts gibt es eine Andere, eine etwas mehr Vertrauenswuerdige Metall und Holz Konstruktion.

Kurz vor Saravane links abbiegen und den Weg nach Napong finden. Kein Problem, die Abzweigung ist da, nur leider keine Strasse mehr. Da fuehrt so ein Feldweg weiter. Das habe ich mir anders vorgestellt. Ich muss mich also verfahren haben. Nach langem umherirren in der Stadt finde ich eine Touristen-Auskunfts-Stelle. Rein und Ueberraschung, hier wird sehr gutes Englisch gesprochen. Ich frage nach dem richtigen Weg nach Napong, kriege meine Auskunft, halte mich genau an die Anweisung und bin genau 2 Stunden spaeter wieder an dem selben Feldweg, den ich das erstemal schon nicht nehmen wollte. Das muss es also wohl doch sein. Da auf meiner Karte diese Strasse ja als dicke “Rote” eingezeichnet ist, kann das dann ja wohl nur halb so schlimm sein, denke ich mal und los gehts. Tank voll und auf das beste hoffen, diese Strasse muss ja wohl nach ein paar km besser werden, schliesslich handelt es sich ja um Highway No 15. Dem war leider nicht so. Es bleibt eine Lehm und Schlamm strasse. Die ganzen 80 km bis Napong, ein Alptraum fuer Moped und Fahrer. Auf einem Dirtbike waere es sicher ein Spass gewesen, mit einer voll beladenen Harley wuerde ich das jetzt eigentlich niemandem mehr empfehlen.

Highway No 15!!!

Staub und Ziegen!!! …und ich.

Da ich mir dann doch nicht mehr sicher war ob ich auf der richtigen Strasse bin, haette ich gerne jemanden gefragt, aber das war ziehmlich schwierig!

Naja, geschafft habe ich es, Bei Napong geht es wieder auf den Highway No 13. und alles ist wieder gut. Ein scharfer Regenschauer zwingt mich eine 2 Bierige Pause einzulegen, was ich leicht verkrafte und weiter gehts nach Savannakhet. Das erste Guesthouse das ich finde: Phonevilay Hotel and Resort Riverside oder so aehnlich. USD 7.50 fuer ein Zimmer mit A/C, warmer Dusche, Kuehlschrank voller Bier und TV…nehme ich. Einchecken, diesen Bericht hier schreiben und jetzt mache ich mich erst mal auf Nahrungs-Suche. Bis spaeter.

Phonevilay Guesthouse in Savanaketh

Tag 5 In Savannaketh: 45 km durch das Dorf

Tankestelle suchen, Richtiges Motoren-Oel finden, Oel wechseln, Alle Schrauben nachziehen (Harley Fahrer wissen warscheinlich wovon ich rede). Ansonsten hauptsaechlich faulenzen und am Nachmittag schaue ich mir noch das Dinosaurier Museum an. Das ganze ist zwar ein bisschen uebertrieben als Museum betittelt, das ist naemlich nur ein Raum mit ein paar Knochen, aber immerhin: Ich habe noch nie einen Saurierknochen aus der Nahe gesehen und die Dinger sind wirklich ziehmlich gross. Ausserdem war mir gar nie so richtig bewusst das diese Viecher auch in Asien rumgelatscht sind, sonst hoert mann das doch eigentlich nur immer so von Amerika…(ich jedenfalls, aber da sieht man halt wie wenig mann weiss.)

Grosse Knochen in Savannaketh's Sauriermuseum

Tag 6 Savannaketh – Vientiane Ca 500 km ueber Tahkek

Die Strecke fuehrt mich hauptsaechlich entlang des highway 13. In Tahkek einen kurzen Abstecher zur Grossen Mauer. Ich bin mir zwar nicht ganz im Klaren ob das einfach ein Stueck Felsen ist dass da wie eine gigantische Mauer aus dem Boden ragt oder ob dieses Ding wirklich als Mauer gebaut wurde. Keine Ahnung, sieht auf alle Faelle wichtig aus. Da musste ich einfach raufkraxeln. Allerdings ist auch dieser Abstecher nicht unbedingt weiterzuempfehlen falls das Fortbewegungsmittel ein grosses Motorrad ist. Ich glaube meine Sporty glaubt mittlerweile dass sie 4-Rad Antrieb hat, so wie ich damit durch's Gelaende gurke. Aber bisher hat alles geklappt und das Moped ist immer noch in einem Stueck. Gott sei dank!

“Great Wall” in Tahkek und mein “Allrad Fahrzeug”!

Raufkraxeln war natuerlich ein MUSS!

Danach gehts wieder auf den highway 13 und ab nach Vientiane. Annscheinend habe ich das Glueck, dass es immer kurz vor ich ein Ziel erreiche, anfaengt zu regnen. Also, meine Einfahrt in Vientiane wieder “watschelnass” und damit ist natuerlich auch die Suche nach einer passenden Unterkunft umso dringender. Bisher hatte ich ja immer Glueck, aber dieses mal so richtig Pech. Das Zimmer in diesem Syri 2 Guesthouse ist so richtig das unterste gerade noch ertraegliche. Beim einziehen musste ich erst den Muelleimer leeren, die alten stinkenden Socken von meinem Vorgaenger waren da noch drin. Die Matratze ist ausgelutscht und das Bett steinhart. Das Badezimmer ist ziehmlich schmuddelig und verschimmelt, also duschen mit Badeschlapfen. Jeder Wasserhahn tropft usw. Nicht sehr empfehlenswert und fuer 90.000Kip (knapp ueber USD 11.–) auch nicht gerade das billigste in der Gegend. Alles in allem eine 3 Dollar Absteige, aber was solls: Ich bin total nass von Kopf bis Fuss, es wird langsam dunkel und ich bin ziehmlich fertig. Also ein Biss in den sauren Apfel, morgen geht's ja wieder weiter, eine Nacht ist zu ueberleben.

Tag 7

7.00 frueh aufwachen und grosse Vorfreude auf die Weiterfahrt. Da mein Zimmer kein Fenster hat muss ich erst auf die andere Seite des Gebaeudes um mal zu sehen wie das Wetter ist damit ich weiss was ich anziehen will. ….Stroemender Regen. Keine Weiterfahrt in Sicht und bei diesem Wetter will ich auch nicht raus um mir ein anderes Zimmer zu suchen. Also wieder rein in meine harte Pritsche und ein bisschen lesen. Um 10 Uhr ist die naechste Wetterkontrolle. Wieder nix also noch eine Nacht in Vientiane. Vientiane ist eigentlich die Hauptstadt von Laos und mann wuerde sich vorstellen, dass hier einiges los ist….ist aber nicht. Ausser Tempeln und Moenchen sind hier nur jede Menge Touristen unterwegs die alte halberfallene Haeuser bewundern und alle sind sich einig dass das schoen ist. Die ganze Mekong Riverfront ist eine Baustelle und fuer den groessten Teil ist die Sicht auf den Fluss und das dahinterliegende Thailand durch einen blauen Blech-Bauzaun verbaut. Wir hatten das ja in Phnom Penh letztes Jahr, und was dabei rauskam war wohl kaum das warten wert. Beim spazieren durch die Stadt, bitte immer auf die Strasse schauen, ein falscher Schritt und schon stehtst du in einem Haufen Hundesche…..e. Tagsueber gibt es zwar jede Menge Kneipen, die ihr gutes Essen, Wifi und tolle Atmosphaere anpreisen, nur leider ist fast nix geoeffnet. Hier ist es so als ob jeder den ganzen Tag Tempel anschauen muesste. Das Leben beginnt um 8.00 Abends und hoert um 11.45 auf. Die Oeffnungszeiten der meisten Kneipen ist von 18.00 bis 11.30. Unglaublich, und das in der Hauptstadt. Um Mitternacht werden dann die Gehsteige hochgeklappt, alle Bars, Restaurants usw zugenagelt und vergittert und alles ist dunkel wie im Mittelalter. Nachtleben in Vientiane: habe ich leider nicht gefunden aber sicher steht irgendwas gutes darueber im Lonely Planet. Warscheinlich muss ich mir doch noch so eine Backpacker Bibel kaufen.

Mehr oder weniger durch Zufall bin ich heute in das “Full Moon Café” gestolpert. Das liegt an einer Seitenstrasse ab von der Riverfront. Recht gutes Essen und Wifi verfuegbar. Hier kann ich mir den Nachmittag um die Ohren schlagen. Da dieses Café eines der wenigen zu sein scheint das tagsueber offen hat, geht es hier auch recht geschaeftig zu. Restaurant und Terrasse sind die ganze Zeit uber voll belegt. Die Kellner sind recht freundlich und das Bier ist gut gekuehlt. Jetzt ist es 15.20, und es regnet immer noch. Ich hoffe, es hoert bald auf und ich kann morgen weiter fahren.

….

Der Zweite Teil meines Reiseberichts wird bald folgen…

Cheers and keep the rubberside down

Greetings

Werner, Your Lone Brother in Laos

Harley Davidson for sale

we have  a 2007 Model Harley Davidson 883 for sale, tax and duty paid, ready to register.

Parked in Snookyville. Price: somewhere around the 7,800 U$Ds only!!!

top condition, fuel injection, screaming eagle pipes and airfilter, two handlebars to choose, the standard sporty on (as in the pic) or some apehangers.

@Werner 012 975 654

Have a look, get the papers ready and join us for the next ride….

Keep the rubberside down

Werner

Claus und die Lone Brothers kochen alle 2 Wochen einen besonders saftigen Raeucherschinken  in einem Riesenpot voll Sauerkraut (nur der beste Schinken vom Lanzi in Phnom Penh ist uns dabei gut genug!). Der Haxen wird dann in der Bar am Galgen aufgehaengt und fachmaennisch zerschnipselt.

Das “Schinken-Essen” hat sich mittlerweile zu einem der kulinarischen Hoehepunkte in Sihanoukville gemausert. Es scheint fast als ob diese Teile jades mal kleiner werden. Auf jeden Fall ist der Schinken immer schneller bis zum Knochen abgenagt.

Mehr oder weniger gerecht aufgeteilte Portionen werden serviert und mit Claus' hausgemachtem !!!scharfem!!! Senf verfeinert. Sein Geheimrezept verraet er gerne jedem der es hoeren will oder auch nicht. Er sagt, er haut da einfach eine Ladung Wasabi rein, der jedem eingefleischten Bayern die Traenen in die Augen treiben.

Obs allen schmeckt?

Gefraessiges Schweigen am Tisch “sagt” mehr als 1000 Worte. Wenn alle so reinhauen hat der Koch wieder mal Glueck gehabt und er ist wieder fuer 2 Wochen sicher vor Beschimpfungen und uebler Nachrede.

Und so sieht dann das klassische “Nachher-Bild” aus!

Naja, wer jetzt kommt, der ist leider zu spaet. Wie es so schoen heist: “ Wer zu spaet kommt, den beissen die Hunde”. Mit eben diesen kann jeder Zuspaetkommende dann um den Knochen raufen. Aber zum Glueck ist ja noch Bier da und wie immer jede Menge Spass in der Bude, es kommt also keiner umsonst.

Cheers and

Keep the rubberside down

The Lone Brothers

Es sind nun schon mehr als 25 tage im neuen Jahr vergangen und wir haben noch nichts neues rein geschrieben, es ist also an der zeit.
Zu erstmal allen ein gesundes neues Jahr von uns .
Es ist einiges bei uns passiert, wir hatten Besuch von unseren Brüdern aus England siehe die Bilder, haben mächtig Party gemacht an Weihnachten und zum Jahreswechsel.
Leider hat fürAlex unseren Sekretär das Jahr nicht ganz so gut angefangen. Ca.25km vor Phnom Penh ist ihm eine Kuh vor sein Motorrad gelatscht. Da das ganze bei einem Ueberhohlvorgang passierte war er nun vor die Wahl gestellt, entweder sich unter den gerade ueberholten Truck zu werfen oder diese Kuh auf die Hoerner zu nehmen. Das da die kurzfristige Entscheidung schlecht fuer die Kuh ausgefallen ist, versteht sich irgendwie von selbst. Allerdings hatte er aber sehr viel Glück im Unglück und er kam dabei besser weg als das Vieh, dass beim verlassen des Unfall ortes immer noch KO am Boden lag. Es ist alles wieder ok mitihm und seinem Motorrad.Vor ein paar tagen haben wir einen Ausflug nach   Kampot gemacht siehe die Bilder,  Kampot ist eine sehr schöne Küsten Stadt ca. 100km westlich von Sihanoukville. Tags drauf waren die Jesters bei uns zu besuch ein befreundeter MC. aus Thailand, unser Road Captain hat sie an der Grenze zu Thailand abgeholt, leider gab es da auch einen Unfall bei den Jesters , aber auch er hatte Glück im Unglück , von uns nochmal alles gute.

Since our Secretary  is a danger to the local cow population and he is usually the one who gets off better than his other accident participants we have decided to put up a test for all the fearless bikers who attempt to take on the Cambodian highways and all the ever-existing dangers.

Please make sure that you succeed in the following reaction time test before attempting to ride any vehicle on Cambodian roads.

reaction test
regards

and keep the rubberside down

the local Lone Brothers

Boxing Day Ham Carving

Dec. 26 ^th

At the

Lone Brothers Bar

­

Grab your juicy slice of smoked ham

Sauerkraut and boiled potatoes

Hot mustard

USD 4.— per portion

Happy hour Drinks all night

Buy 2 get the 3 ^rd for Free

333 Karaoke Street

www.lone-brothers-bar.com

Alle Jahre wieder….

…das waere ja was man eigentlich annehmen koennte, da aber jeder (jede) den eigenen Geburtstag verbissen an einem bestimmten Tag feiern will, passsiert es zwar wie gesagt alle Jahre wieder, aber halt eben oefters als einmal.

Da fuer uns und natuerlich in unserer Lone-Brothers bar jeder Grund gut genug ist um eine Party zu  feiern, sorgte der Geburtstag der “Lone Sister” Ada fuer den heiss begeehrten Anlass.

Da ja viele der Maedels nicht genau wissen wann sie Geburtstag haben, hat unser Praesident Claus beschlossen, dass dieser Geburtstag heuer am 26. November gefeiert wird, da Ada ja 26 Jahre alt wurde, passte das Datum wie massgeschneidert.

Die Feierlichkeiten verliefen natuerlich  phantastisch und alles nach Plan:

1.)    bunte Luftballons aufblasen

2.)    bunte Kleider anziehen

3.)    bunt schminken

4.)    bunte Torte in alle Gesichter schmieren

wie es sich halt gehoert, bei einer Cambodianischen Geburtstagsfeier.

Claus, laesst Ada hoch leben und somit sind allen Pflichten die zu so einer Party gehoeren genuege getan.

Danach geht es zum eigentlich wichtigeren Teil der Feierlichkeiten ueber. Das Bier fliesst in Stroemen und die ueblichen guten Ideen warden ausgeheckt.

Gefeiert wird dann bis in die fruehen Morgenstunden.

…und natuerlich steht im Morgengrauen der hauseigene Tuk Tuk bereit um diverse alkoholisiete und nicht mehr ganz fahrtaugliche Mitstreiter gesund zu hause abzuliefern.

Cheers!!!

Bis zum naechsten Mal

The Lone Brothers